Denne artikel er også bragt i Skolestart, Børnehaveklasseforeningen nr. 2 2022.
Jeg har i denne artikel valgt at tage udgangspunkt i, hvordan fokus på et barns styrker kan være med til at ændre barnets oplevelse af egne færdigheder, muligheden for at skabe relationer og dermed et generelt mere positivt billede på det at gå i skole.
Jeg vil også gerne inspirere til hvordan et fælles tredje, f.eks. læringsspil kan styrke brobygning mellem skole og hjem.
At gå i skole er for de fleste børn forbundet med en rar følelse. Noget positivt og noget at glæde sig til. Det er i skolen, at man er sammen med sine kammerater, leger gode lege, lærer nye ting og møder nærværende voksne. Men for nogle børn, er oplevelsen med skolen ikke udelukkende positiv. Det kan være en oplevelse over længere tid, eller der kan opstå situationer eller tidspunkter, hvor den positive og glade følelse ikke er tilstede, men erstattet af tristhed og uvilje.
Uanset om det er en kortere periode eller mere generelt og længerevarende, så kan der være rigtig mange årsager til situationen, hvilket også betyder, at der naturligvis ikke findes en enkelt løsning eller et enkelt svar på hvordan udfordringen kan løses.
Men der er forskellige handlemuligheder, man som fagperson kan være opmærksom på.
Her kommer nogle af mine tanker og erfaringer, som især handler om den generelle trivsel og barnets selvopfattelse og oplevelse af at mestre faglighed og dermed også syn på det at gå i skole og det at lære.
…sagde Jacob, imens han modstræbende tog tøj på. Det var september måned og Jacob ville ikke i skole denne morgen. Far og mor kunne ikke forstå det. Det var jo gået så godt de første uger i børnehaveklassen, men de sidste dage var Jacob mut og ville slet ikke tale om skolen.
Han sagde flere gange, at det var kedeligt. ”Jeg savner min børnehave”, sagde Jacob, når far og mor spurgte. ”Jeg savner at lege med Lego og bygge togbane og spille UNO og jeg savner min legeplads”.
Connie, Jacobs børnehaveklasseleder var sød nok. Men han syntes bare, at det var svært at skulle sidde stille og altid sidde på en bestemt plads og skrive tal i en bog. Det var ok nogle gange, men han syntes, det var svært at skrive flotte tal og at holde sig inden for stregerne.
Amelia som sad ved siden af ham, hun skrev så flot og syntes det var nemt. Jacob syntes, der var så mange nye ting de skulle, og han var ikke god til noget. Lige nu havde han mest lyst til at komme tilbage til børnehaven, hvor det hele var meget lettere og mere trygt og hvor han kunne lege – for det var han god til. ”Vi må nok have en snak med Connie”, sagde Jacobs far, ”så vi sammen kan finde ud af, hvordan vi kan hjælpe Jacob til at blive glad for skolen igen”.
Ovenstående fortælling (navne redigeret) er en fortælling fra min egen praksis som tidligere børnehaveklasseleder. Her i en meget forkortet og forenklet udgave.
Nogle gange møder vi børn, som ikke er glade for at komme i skole. Der er ikke én bestemt løsning og ikke nødvendigvis en bestemt årsag. Men når vi møder børn, der ikke er trygge i skolen, så er det allervigtigste at vores tilgang er: dialog og nysgerrighed.
Når et barn ikke trives, så er netop dialogen med hjemmet utrolig vigtig. Det er vel at mærke en dialog, hvor man som fagperson er nysgerrig på den fortælling og de oplevelser som forældreperspektivet byder på. Her er det allervigtigste, at det ikke kun bliver en dialog om udfordringen, da den dialog ikke nødvendigvis peger på løsninger. Det vejvisende spørgsmål må jo altid være: Hvordan kan vi sammen finde løsninger på, at X trives – både fagligt og socialt?
Et af de allervigtigste pejlemærker, jeg selv bruger, er at være nysgerrig på barnets styrker. Helt konkret kan man spørge både barn og forældre, hvad barnet godt kan lide at lave og hvornår de oplever glæde hos barnet. På samme måde er det hjælpsomt gå i dialog med barnet og f.eks. spørge: ”Hvornår laver du noget der gør dig rigtig glad? Hvad synes du selv, at du er rigtig god til”? Og i det hele taget stille undersøgende spørgsmål ud fra det, som barnet fortæller.
Jo mere vi kender barnets styrker, des lettere er det at finde et godt udgangspunkt at samarbejde omkring. Styrker kan både være karaktertræk som fx hjælpsomhed, fantasi, opfindsomhed. Det kan også være styrker i form af viden eller færdigheder, som fx hvordan man passer en kanin, tegner hjerter eller bygger en togbane. I styrkerne finder vi svaret på, hvad der kan motivere barnet og samtidig giver genkendelighed og tryghed for barnet. Jeg mener at nysgerrighed omkring børns styrker er en vejviser for udvikling både omkring relationer og faglighed.
Netop en viden om et barns styrker kan være vejviser for, hvad man som underviser kan sætte i værk for at give barnet meningsfuldhed og mestringsoplevelser i skolen. Når et barn får mulighed for at vise, hvad det er god til, så bliver barnet også interessant for de andre børn, og dermed styrkes relationerne imellem dem.
I fortællingen om Jacob fandt jeg ud af, at han var vild med at bygge med Lego og meget glad for at spille analoge spil. Det kan måske virke ret banalt, men helt konkret, så skaffede vi en masse Lego til klassen, som både blev brugt til et Legohjørne i legetimerne, men i meget høj grad blev inddraget i forskellige faglige opgaver.
Specielt matematik og Lego spiller rigtig godt sammen – det kan være tælleopgaver, 10’ er venner, klodser med forskellige værdier: enere og 10’erer, farver, større, mindre, høj og lav – generelt punkter omkring matematisk opmærksomhed. Jacob fik mulighed for at vise, hvad han var god til og kunne derigennem få flere gode legerelationer. I danskværkstederne kunne børnene bygge figurer af lego, som de brugte som afsæt til deres tegneseriefortællinger eller rullehistorier.
I børnehaveklassen udviklede vi en stor produktion af selvproducerede læringsspil og materialer. Jeg vidste, at Jacob var glad for at spille analoge spil. Derfor blev hans læringsvej selvfølgelig primært spilleværksteder med f.eks vokalspil, bogstavspil, talspil osv. Min oplevelse er, at netop opgaver, der flytter ud af bogen og omsættes til leg og spil, kan fange og motivere børn på en helt anden måde end de todimensionelle bøger. Ikke at der er noget galt med bøger og kopiark – MEN det er bare ikke alle børn, der lærer og finder glæde ved læring ad den vej, så derfor skal vi altid som fagpersoner være generøse med forskellige tilgange til læring.
I teamet omkring børnehaveklassen lavede vi også tiltag, hvor børnene fik små kufferter med hjem med forskellige læringsspil og aktiviteter, som de så kunne bruge sammen med deres forældre. Fordelen var, at det jo var børnene, der nu var eksperter på spillene, for de kendte dem fra skolen.
For Jacob var det en ”gamechanger”. Han oplevede pludselig at mestre faglige områder gennem læringsspillene og hjemme fik de gode snakke om det, som han øvede sig på ovre i skolen, hvilket gav forældrene en rigtig god mulighed for at støtte og spørge nysgerrigt ind, så snak om skolen fik en meget mere positiv vinkel.
Netop den gode erfaring med at bygge bro mellem skole og hjem gennem spil har jeg sammen med en gruppe lærere efterfølgende omsat i helt konkret udvikling af analoge læringsspil. Jeg tror, det er vigtigt at finde nye samarbejdsveje mellem skole og hjem, hvor vi ikke kun informerer men også direkte involverer.
En måde at involvere kan være forældre/barn-arrangementer på skolen eller i SFO omkring læringsspil, hvor børnene netop er eksperter. I udviklingsgruppen har vi flere gode erfaringer med at invitere til familiematematik eller familiedansk. På den måde kan det, som børn leger med og øver sig på i skolen, komme med hjem. Dermed skabes der dialog omkring et fælles tredje. Når vi mødes med forældrene i andre sammenhænge end traditionelle skole/hjem-samtaler og forældremøder, så er der skabt åbning for at godt samarbejde – også hvis skolen en dag føles svær.
Når vi skal støtte børns glæde ved skolen, er det en kæmpe hjælp at kende deres styrker og det som gør dem glade, og dette i særdeleshed, når de synes, at skolen er svær. En enkelt måde at få viden på, er f.eks. at lade børnene tegne, hvad de er gode til og hvad de bliver glade for at lave. Så har man allerede en masse informationer, der kan tænkes ind i planlægning af de faglige indsatser og i de muligheder som børnene bliver mødt med.
Mine enkle bud er:
• Vær nysgerrig på børns styrker
• Brug forældrenes viden og barnets udsagn om, hvad der gør barnet glad og hvilke styrker barnet har.
• Omsæt viden om barnets styrker og glæde som afsæt for fremadrettede tiltag og planlægning for arbejdet i klassen.
• Lav små kufferter med legende læringsspil, som børn og forældre kan spille sammen derhjemme.
Anerkendelse og inklusion Artikel i Pædagogisk Tidsskrift nr. 2/2018. TEMA: ANERKENDELSE OG INKLUSION, OGSÅ I GRUPPER Inklusion 11:En inkluderende praksis tager højde for barnets læringsstil.
AT BYGGE BRO MELLEM SKOLE OG HJEM Denne artikel er også bragt i Skolestart, Børnehaveklasseforeningen nr. 2 2022. Jeg har i denne artikel valgt at
At være og lære sammen gennem legen. Artikel i Børns Hverdag nr 1: Temanummer om leg – skrevet af: Sanni Maria P. Korsgaard. Få dage
Krogshøjvej 167
2880 Bagsværd
Tlf: 61 70 64 48
Mail: alice@alicedarville.dk
