Artikel i Pædagogisk Tidsskrift nr. 2/2018. TEMA: ANERKENDELSE OG INKLUSION, OGSÅ I GRUPPER
Inklusion 11:En inkluderende praksis tager højde for barnets læringsstil.
Børn tilegner sig omgivelserne, og lærer, på vidt forskellige måder. Man taler om 20 måder/elementer, delt op i 5 hovedgrupper. Læs om dem
her og ’genkend’ dine egne børn (og dig selv)!
Jacob er pædagog på Koglestuen og fortæller lige nu om en skovtur, de skal på dagen efter. Gustav (find ham i overskriften til artiklen!) forsøger at lytte, men det er som om, hans krop bare vil bevæge sig. Hans ben bliver urolige, han rejser sig nogle gange og kravler rundt imellem de andre børn. Anton og Mehmet synes, det er irriterende.
Jacob stopper og henter nu en stor bold. Gustav sætter sig glad på bolden. Nu kan hans krop bevæge sig, uden at han forstyrrer Anton og Mehmet, og så bliver de ikke sure på ham, og han kan koncentrere sig om det, Jacob fortæller. Senere, ude på legepladsen, skal de hoppe på tal. Dét synes Gustav er sjovt. Han er vild med at skrive tal på fliserne med kridt og bagefter se, hvor langt han kan tælle, og faktisk er han ret god til det.
Jacob hentede en stor sidde-bold til Gustav. Han kunne jo også have tysset på ham, være blevet irriteret og bedt ham om at sidde stille.
Det gjorde han ikke. I stedet brugte Jacob de informationer, han fik via Gustavs adfærd til at hjælpe ham, så han forblev inkluderet i et positivt
børnefællesskab. Gustav er nemlig et ”gøre-barn” der lærer kinæstetisk. Han har brug for bevægelse og profiterer godt af at have sin krop med i læringsprocesser.
Det kan være svært for ham at lytte i længere tid ad gangen og svært i det hele taget at lære noget, når de voksne går i gang med en lang forklaring.
Gustav foretrækker at lære kinæstetisk – at gøre. Man kan som pædagog gøre forskellige ting, der inkluderer ham. Gustav lærer meget ved at bevæge
kroppen, uden at det forstyrrer de andre børn, og ved at lave aktiviteter, der inddrager kroppen.
Hassan elsker, når pædagogen Lotte fortæller lange historier om gamle dage. Han sidder med åben mund og lytter. Han kan huske mange af detaljerne i historierne og fortæller dem videre til sin lillebror derhjemme. Hassan er god til at huske sange, rim og remser. Også selvom der er mange ord. Hassan lærer rigtig godt igennem sin auditive sans – høresansen.
Stine er glad for at kigge i bøger og tegneserier fra reolen på Koglestuen. Især dyrebøgerne med masser af billeder og tegninger, og når de skal se film, så kan Stine huske meget af det, hun har set i filmen. Stine lærer rigtig godt gennem sin synssans, og profiterer af billeder, tegninger, film og andre visuelle udtryk.
Rosa hun sidder nogle gange og piller i sin trøje eller nulrer sit hår, når hun skal lytte til en voksen. Hun kan bedst koncentrere sig og lære, når hun har noget i hænderne. Rosa vil rigtig gerne arbejde med puslespil og bygge og konstruere, og når de arbejder med former og farver på stuen, så vil Rosa helst arbejde med vendespil. Det synes hun er sjovt, og så kan hun bedst huske alt det nye. Rosas foretrukne måde at lære på, er taktil – at røre.
De to professorer Rita og Kenn Dunn fra St. John´s University i USA har brugt mere end 40 år på at forske i, hvilke måder vi lærer bedst på. De er nået frem til, at 20 elementer kan have indflydelse, når vi som mennesker skal lære.
De miljømæssige elementer – handler om lys, lyd, temperatur, møbler og indretning.
De emotionelle elementer – handler om motivation, konformitet, vedholdenhed og struktur.
De sociale elementer handler om de præferencer, vi har for at arbejder alene, med makker eller i gruppe.
De fysiologiske elementer – handler om hvilke sansemæssige præferencer, vi har for at lære. Om vi er stærkest på den auditive, den visuelle, den taktile eller den kinæstetiske sans. Nogle husker bedst, hvad de har set, mens andre husker bedst hvad de har hørt. Nogen skal helst skrive notater for at huske. Andre husker bedst ved at være involveret og aktiv, når de skal lære noget nyt og svært.
De psykologiske elementer – handler om, hvorvidt vi primært foretrækker at arbejder fra del til helhed, analytisk, eller fra helhed til del, holistisk/globalt. Det afhænger af, hvordan vores hjerne registrerer ny information – om vi bearbejder informationer refleksivt eller impulsivt.
De fleste mennesker har præference for 6-12 af elementerne. Teorien peger på, at alle mennesker har en præference på det fysiologiske område
– altså en sans, som er den stærkeste, specielt når de skal lære noget nyt og/eller svært, og det kommer også til udtryk i deres foretrukne kommunikationsmåde. Mange er opmærksomme på, hvordan de bedst lærer, og andre har slet ikke tænkt over det.
Tanken er ikke, at vi skal sætte børn i ”kasser”. Læringsstile er en hyldest til mangfoldigheden. Den tager afsæt i barnets styrker og kan guide
os som voksne til at støtte og vejlede barnet til at lykkes i egen læringsproces. Arbejdet med læringsstile giver i stedet en større forståelse for
forskellighed og en større accept af, at vores tilgange kan være vidt forskellige. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert…. bare forskelligt.
Når vi som voksne italesætter denne forskellighed og tager hensyn til den gennem den måde, vi kommunikerer med børnene på og gennem de aktiviteter vi tilrettelægger, så er det min erfaring, at børnene i højere grad forstår og rummer hinanden.
I min egen praksis blev jeg ekstra opmærksom på at tilgodese de fysiologiske elementer i min planlægning og gennemførelse, så der var deltagelsesmuligheder for alle børn.
Hvis man for eksempel skal arbejde med geometriske former i børnehaven i et mere formaliseret projekt, så kan man som fælles opstart bede børnene finde ting i rummet, som enten er firkantede, cirkelformede eller trekantede. Vi legede hos mig for eksempel også stopdans med former.
Senere legede børnene i ”værksteder”, hvor aktiviteterne kunne variere i indhold og deltagerantal.
For eksempel var der et værksted, hvor børnene tegnede ”hop-i-mand” med firkanter, cirkler og trekanter. I et andet værksted kunne børnene
skabe et billede med geometriske plastfigurer ved at placere dem på sort karton. Andre børn igen fik en I-pad og gik på figurjagt på stuen og legepladsen og skulle tage fotos af geometriskeformer.
Målet var det samme, men vejen dertil var forskellig. Værkstedsarbejde er en inkluderende arbejdsform, da der er forskellige tilgange til en opgave.
De seneste tre år har jeg samarbejdet med Virum Sorgenfri netværk, der består af 8 dagtilbud. Vi ønsker at skabe inkluderende læringsmiljøer, med
afsæt i læringsstilsteorien og aktionslæring som metode.
I nogle grupper satte de lup på egen praksis omkring de miljømæssige elementer ved den måde, de indrettede sig på. Eksempelvis var en stue udfordret på støj. Pædagogerne filmede og analyserede da praksis på stuen. De kravlede rundt i børnehøjde som en 5-årig og fik idéer til en anderledes indretning.
Det resulterede i mange flere små zoner med forskellige funktioner. Blandt andet et telt der primært var forbeholdt en dreng, som havde bruge for at trække sig tilbage engang imellem og et stillerum med dæmpet lys, stjernehimmel og mulighed for at lytte til afslappende musik. Møbler blev skiftet ud, så der var flere bløde møbler, og plastkasser blev udskiftede med blødere materialer, der ikke støjede.
Tiltagene var overskuelige, og det overraskede pædagogerne, hvor lidt der skulle til for at skabe et mere inkluderende læringsmiljø, hvor støjen
var reduceret og hensynet til børnenes behov var styrket.
Selvom læringsstilsteorien er en gammel kending, så mener jeg, at der er meget ”guld” at hente, når vi skal forstå og imødekomme de børn, vi arbejder med og i den måde vi planlægger og organiserer pædagogisk arbejde på. Jeg er selv fan, og har teorien solidt plantet i min egen ”værkstedskasse”.
Anerkendelse og inklusion Artikel i Pædagogisk Tidsskrift nr. 2/2018. TEMA: ANERKENDELSE OG INKLUSION, OGSÅ I GRUPPER Inklusion 11:En inkluderende praksis tager højde for barnets læringsstil.
AT BYGGE BRO MELLEM SKOLE OG HJEM Denne artikel er også bragt i Skolestart, Børnehaveklasseforeningen nr. 2 2022. Jeg har i denne artikel valgt at
At være og lære sammen gennem legen. Artikel i Børns Hverdag nr 1: Temanummer om leg – skrevet af: Sanni Maria P. Korsgaard. Få dage
Krogshøjvej 167
2880 Bagsværd
Tlf: 61 70 64 48
Mail: alice@alicedarville.dk
