Velkommen til Godtfreds Dyrehandel

Det unikke læringsmateriale om tal og former udviklet til børnehaveklasser.

Med fokus på storytelling, fællesskab og at børn lærer forskelligt.

Tryk play & Se hvordan Godtfreds Dyrehandel bliver brugt i klasseværelset

Tak til Munkekærskolen, Solrød Strand for den fine video. 

Hvad er Godfreds Dyrehandel?

Godfreds Dyrehandel er et læringsmateriale, der er udviklet til børnehaveklassen (5-7 årige), og handler om tal, geometriske former og begreber.

Universet er bygget op omkring 24 illustrerede kapitler og en stor “butik”, en plance der kan åbnes, og som er Godtfreds Dyrehandel.

Historien skildrer miljøet i den hyggelige Smallegade, hvor også Mustafa har sin kiosk og Slikmutter har sin slikbutik. Den beskriver, hvorfor Godtfred blev dyrehandler, og hvordan han og hans kone Sonja får butikken fyldt op med 20 forskellige dyrearter.

På Godtfred plancen er der tegninger af forskellige ting, som kan købes i butikken. Genstandene er udformet i geometriske grundfigurer f.eks. kvadratiske spejle, cirkelformet lup etc., alt sammen noget der skal lære børnene om matematik på en sjov måde. 

Materialet tager afsæt i at børn lærer forskelligt, og derfor er der forskellige læringsveje. Det er bygget op omkring den gode fortælling, som man arbejder med i fællesskab plus en masse muligheder for at arbejde med matematikken gennem forskellige lege, spil og aktiviteter. Godtfreds Dyrehandel er for dig der arbejder med en legende tilgang, og som tager afsæt i emner der fanger børnenes interesse – så det er sjovt at lære.

Sådan kan du bruge materialet sammen med børn

I Smallegade har Godtfred åbnet sin dyrehandel, og mange forskellige dyr flytter ind. Godtfred skal holde styr på alle dyrene, og øver sig i at tælle dem. Men han synes, det er svært med alle de tal.

Gad vide hvor mange forskellige dyr der flytter ind i Godtfreds butik?

Og gad vide om han egentlig får lært det der med at tælle?

Historien læses højt for hele børnegruppen, og bidrager til dialog og fælles undren. Fortællingen og den visuelle butik er med til at gøre det abstrakte konkret. Dyrene er helt konkrete til at sætte fast på butikspladen og de optræder i grupper og repræsenterer tal mellem 1 og 20.

Butikken kan åbnes og lukkes. På forsidefløjene ses dyrehandlen udefra, og indeni er der tegnet burer og terrarier, som har forskellige geometriske former. Vi har valgt en cirkel, en trekant, et kvadrat og et rektangel.

På en lille planche er der et billede af Godtfred, som står bag sin disk. Her kan man se de ting, han sælger i butikken, spejle, fiskenet en lup m.m., også disse ting har forskellige geometriske former.

I Godtfreds butik er der også et ur. Sammen med børnene finder man ud af på hvilket tidspunkt af dagen historien foregår, og nu kan et barn, eller den voksne, med en overheadtusch tegne stor og lille viser ind på uret.

På den måde får man også en god snak om klokken og om hvordan de to visere skal stå i forhold til hinanden.

Godtfred bliver den "usynlige" medhjælper i børnehaveklassen

Når Godtfreds dyrehandel “flytter” ind i børnehaveklassen, så er det ikke kun tal og dyr det handler om….. nej, det medfører altid venskab mellem Godtfred og eleverne. De føler med ham, de tænker på ham og så glæder de sig hver dag til at høre om hvad og hvordan der kommer nye dyr i butikken. Historierne er så skønne, de giver altid anledning til snak om tal og dyr. Jeg bruger materialet i både matematik og natur/teknologi Godtfred bliver den “usynlige” medhjælper i min børnehaveklasse – papfiguren står fremme næsten hele året

Dorthe Bundgaard Clausen – Børnehaveklasseleder 

rabatkode til dig!

Som tak for at besøge min hjemmeside, så vil jeg rigtig gerne sende dig en rabatkode du kan bruge i min webshop

Få 10% rabat på dit første køb

På min webshop med en masse lærings- og udviklingsspil til børn. – Bl.a. Godtfreds Dyrehandel!

Udfyld felterne nedenfor, og så sender jeg dig din unikke rabatkode direkte til din indbakke.

Du skriver dig samtidig op til, at modtage tips, spændende artikler, invitationer til workshops og gode tilbud til din rolle som pædagog, institutionsleder eller lærer – du kan til enhver tid blot afmelde dig med et enkelt klik. 

Hvorfor blev Godfreds Dyrehandel skabt?

Kender du det, at man som underviser kan have svært ved selv at lægge energi i et indkøbt bogsystem?

Det var præcis sådan, jeg havde det, på et tidspunkt som børnehaveklasseleder.

Dog startede idéen med Godtfred et helt andet sted.

Min kollega, Rud Bostrøm og jeg var nemlig til en inspirationsdag om Dunn og Dunns læringsstilsteori. ( måske har du hørt om den før.)

Kort fortalt handler teorien om, at børn (og for den sags skyld også voksne) lærer på forskellige måder. Derfor må og bør undervisning tage afsæt i mange forskellige måder at lære på.

Vi blev så begejstrede over at få teori på en praksis, som vi i den grad kendte fra vores dagligdag.

Vi besluttede derfor, at vi ville lave vores eget matematik-materiale. Vi ville derfor lave et univers, hvor børnene kunne lære om tal og former på en mere legende og let måde.

Og sådan opstod idéen om Godtfreds Dyrehandel – gennem inspiration om læringsstile og et kedeligt matematiksystem.

I dag kender rigtig mange børn og voksne i Danmark Godtfred og hele hans univers med Abeline og Abelette, Sonja, Mustafa, Slikmutter og alle dyrene. Vi er meget taknemmelige for, den succes som Godtfreds Dyreandel har været, og stadig er, rundt omkring på danske skoler.

Udviklet sammen med børn

Rud og jeg gik i gang med at skabe universet “Godtfreds Dyrehandel”.  Vi valgte at det skulle handle om dyr, da mange børn i seks-syvårsalderen er meget optaget af kæledyr.

Vi var derfor sikre på, at netop dyr ville være godt og meningsfuldt for børnene, når målet var at lære om tal og former.

Vi afprøvede alt med vores daværende børnehaveklasse på Engelsborgskolen i Lyngby.

En perfekt måde at arbejde på. Vi digtede, vi skrev og fandt på, og afprøvede derefter så det hele i praksis. Så rettede vi til og udviklede videre. En skøn proces, og børnene havde super sjove, og også kritiske indfaldsvinkler til både historierne, legene og sangene.

Rud er en rigtig dygtig tegner, så han tegnede på livet løs og i fællesskab fandt vi frem til, hvordan persongalleriet skulle se ud, hvilke karakter de hver især havde, og hvordan hele projektet skulle bygges op.

Efter et års udvikling, afprøvning og tilretning, satte vi materialet i produktion, så andre børn også kan finde glæde og læring med Godtfreds Dyrehandel

MATEMATIK VÆRKSTEDER

I Godtfreds Dyrehandel er der masser af aktiviteter og værksteder i vejledningen og i shoppen til download.

Værkstederne kan bruges med hele klassen, eller de kan bruges når børnene arbejder i mindre grupper i matematikværksteder.

Fælles for værkstederne er, at der er taget udgangspunkt i, at børn lærer forskelligt, og at man på den måde som børnehaveklasseleder kan tilgodese børns forskellige læringsstile.

Samtidig kan værkstederne gøres lettere eller sværere og justeres, så alle børn oplever at blive tilgodeset og udfordret lige præcis på deres læringsniveau.

Børnene er fanget af det fra første færd!

Børnene drages af hvilket dyr og hvilket tal der kommer og de er fanget af det fra første færd! Ligeledes kan de godt li at det er dem der skal lære Godtfred at tælle og ikke ham der lærer dem det!

Henriette Steen Lisberg

Scroll to Top