Velkommen til Cirkus total
Cirkus Total er et sjovt farvestrålende univers af humor, magi og leg, som tryllebinder børn.
Et unikt læringsunivers der styrker sprog og matematiske begreber gennem storytelling, fællesskab og legende læring. Udviklet til fagpersoner, der arbejder med børn mellem 4 og 6 år.
Tryk play & få en præsentation af Cirkus total og hvordan du kan bruge det.
Hvad er Cirkus Total?
CIRKUS TOTAL ER ET SJOVT OG FARVESTRÅLENDE UNIVERS MED HUMOR, MAGI OG LEG, SOM TRYLLEBINDER BØRN.
Tikøbing har cirkusdirektør Olando og alle hans dyr og artister travlt med at øve sig til årets første forestilling.
Kan en hest tælle?
Er det virkelig forbudt at trylle i Cirkus Total?
Hvorfor spiser Bertram og Beatrice så meget lakrids?
Cirkusfortællingen ender med et brag af en forestilling, der byder på flere overraskelser.
CIRKUS TOTAL UNDERSTØTTER DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
Cirkus Total er udviklet til dig, der er interesseret i:
At bruge den gode historie og legen som propel for læring
At tage udgangspunkt i, at børn lærer forskelligt.
At arbejde med den pædagogiske læreplan.
Gennem historien og legene får børn styrket sprog, talforståelse og begreber. Hele materialet tager højde for, at børn lærer forskelligt, og legen bruges som katalysator for at få styr på tal og former og gøre abstrakte begreber konkrete.
Materialet er specielt udviklet til de ældste børn i børnehaven eller de børn, som har tidlig skolestart.
Materialet består af flere dele. En stor cirkus planche, en vejledning og ikke mindst, en højtlæsningsbog.
Bogen har 12 illustrerede kapitler, og beskriver hvordan cirkusdirektør Olando gør klar til årets første cirkusforestilling for derefter at drage ud på turne i hele landet. Under oplæsningen flytter dyr og artister ind i Cirkus Total, efterhånden som historien læses op.
De første der ankommer, er de 2 stærke Bertram og Beatrice, så de 3 klovne Bim, Bam og Bum, de 4 linedansere osv. Figurerne er helt konkrete magnetfigurer, der sættes fast på den store magnetisk plance, som viser Olandos cirkustelt og cirkusvogne. Følg linket her og se hele materialet yderligere beskrevet.
Sådan kan du bruge materialet sammen med børn
Historien om Cirkus Total læses højt for hele børnegruppen og bidrager til dialog og fælles undren med afsæt i børnenes spor. Fortællingen og det visuelle cirkus er med til at gøre det abstrakte helt konkret. De magnetiske artister og dyr sættes fast på cirkusset i takt med, at fortællingen læses højt.
Når cirkusplanchen åbnes, er der en manege i midten, hvor de forskellige magneter kan sættes på. På sidestykkerne er der billeder af forskellige cirkusvogne hvor artisterne bor og forskellige indhegninger, hvor dyrene bor.
Efterhånden som oplæsningen skrider frem, flytter flere og flere ind i Olandos cirkus. På denne måde bliver tallene fra 1 – 10 repræsenteret med et nyt tal pr kapitel. F.eks er der 7 kaniner, 8 heste osv.
I illustrationerne, i både bog og planche, ses forskellige geometriske former og farver, som jo er en del af vores matematiske sprog. Ligesom der arbejdet med ugedage, modsætninger oma.
TRYK PLAY OG HØR HVILKEN SUCCES CIRKUS TOTAL VAR I EN BØRNEHAVE
CIRKUS TOTAL SKABER GLÆDE
”Jeg er netop blevet færdig med Cirkus Total. Jeg har brugt det i førskolen og starten af 0. klasse – til stor glæde for både mig og børnene.”
Monica Embring Andersen
IDEEN TIL CIRKUS TOTAL
Vores erfaring viste os, at der blandt pædagoger er et stort ønske om at klæde børn så godt på som muligt til børnehaveklassen.
Idéen til Cirkus Total opstod idet min tidligere samarbejdspartner, Ina von Barm og jeg har deltaget i forskellige kommunale projekter om pædagogisk kontinuitet mellem børnehave og skole.
Gennem samarbejdet erfarede vi, at de fleste børnehaver har en storgruppe, hvor der fokuseres på skoleforberedende aktiviteter. Vi erfarede også, at der blandt pædagoger er et stort ønske om at klæde børn så godt på som muligt til børnehaveklassen.
Samtidig efterlyser pædagoger materialer, der ikke er ”for skoleagtig”, men netop har den legende tilgang som udgangspunkt.
Det er i korte træk baggrunden for, at Ina og jeg sammen udviklede Cirkus Total og inden udgivelsen fik det afprøvet i forskellige børnehaver.
I dag findes Cirkus Total i mange børnehaver landet over, ligesom mange vælger at bruge det i forbindelse med den tidlige skolestart. I flere kommuner har man valgt at bruge Cirkus Total i deres børnehaver.
Kontakt mig gerne, hvis I ønsker en workshop om Cirkus Total og læs mere her >>
rabatkode til dig!
Som tak for at besøge min hjemmeside, så vil jeg rigtig gerne sende dig en rabatkode du kan bruge i min webshop
Få 10% rabat på dit første køb
På min webshop med en masse lærings- og udviklingsspil til børn, bl.a. Cirkus Total!
Udfyld felterne nedenfor, og så sender jeg dig din unikke rabatkode direkte til din indbakke.
Thank you!
You have successfully joined our subscriber list.
Du skriver dig samtidig op til, at modtage tips, spændende artikler, invitationer til workshops og gode tilbud til din rolle som pædagog, institutionsleder eller lærer – du kan til enhver tid blot afmelde dig med et enkelt klik.
BØRNENE ER MEDSKABERE AF CIRKUS TOTAL
I højtlæsningsbogen har vi med lille skrift indsat forskellige dialogiske spørgsmål som oplæg til dialog med børnene. Hovedparten af dem er åbne spørgsmål der giver børnene mulighed for at bidrage med deres bud og tanker omkring det, som sker i fortællingen. Børnene er med til at finde ud af hvor de forskellige dyr og artister skal placeres på den magnetiske plade.
I praksis kan man arbejde med: Dagens Olando, som er det barn der sætter dagens magneter fast på pladen. Måske har han/hun en Høj hat på, eller en anden rekvisit, der kendetegner Olando.
Den medfølgende vejledning er fyldt med masser af konkrete idéer til lege, spil og aktiviteter.
CIRKUS TOTAL ER NEMT AT GÅ I GANG MED
Materialet er udviklet på en sådan måde, så det er nemt for fagpersoner at gå i gang med sammen med børnene.
I vejledningen er der en ”kapitel til kapitel” vejledning, kaldet Cirkus Total i praksis. Her kan man hurtigt danne sig et overblik over hvad dagens historie omhandler, og hvilke aktiviteter, der anbefales den pågældende dag.
Vejledningen til Cirkus Total er en ramme og forslag – men man kan sagtens arbejde med materialet på sin helt egen måde. Det vigtigste er, at det er sjovt for børnene at lære.
”Cirkus total er et kæmpe hit blandt børnene"
“De leger sig til en forståelse af matematik verdenen. Her er en god historie, sjove opgaver, magi, leg og plads til at være aktiv med hele kroppen.
Cirkus total har givet mig som pædagog, et arbejdsredskab, der er lige til at gå til, og endelig et materiale der understøtter matematik verden i børnehave højde. Jeg bruger det, til de ældste i børnehaven, det sidste år inden skole.”
Pædagog Jannie Øland – Ø. Hornum Børneunivers – Børnehaven/stjernegruppen