Gulvspil og bordspil med sjove opgaver – Tal fra 0 – 30
23,20 kr. (Pris inkl. moms: 29,00 kr.)
FORSKELLIGE SPIL MED MANGE MULIGHEDER
I det her spil kan børn øve sig på tallene fra 1 – 30, og løse forskellige sjove opgaver der følger med. Spillet kan sammensættes, så det passer med de tal, som børnene kan, eller er i gang med at øve sig på.
Man kan også selv lave ekstra opgaver, og så kan spillet tilpasses enten til gulv eller bord. Det hele er gjort klar – lige til at downloade og printe.
DET FÅR DU
- Gulvspil i A4
- Gulvspil i A5
- Borspil i A6
- Vejledning med 7 forskellige forslag
Du skal bruge
Karton eller papir, saks. Terning og spillebrikker.
Du kan evt. putte opgaverne i lommefliser, der kan købes hos www.alinea.dk (se også her på hjemmesiden)
Før du går i gang
Talkortene og opgavekortene printes. De kan evt. lamineres, men er ikke en nødvendighed, hvis lommefliserne bruges.
Vejledning
Tallene placeres i lommefliserne – eller lamineres. De kan bruges på mange forskellige måder, både som en alene øvelse og som et spil, med flere deltagere. I dette spil er tallene op til 30 repræsenteret, og man vælger det antal ud, som børnene skal arbejde med.
Tallene er i A4, A5 og A6 og kan derfor også bruges som bordspil.
- Fordel tallene på et område indenfor eller udenfor, og bed børnene samarbejde på tid, med at få tallene lagt i den rigtige rækkefølge. De kan evt. dyste mod hinanden ved at skiftes til at udføre aktiviteten eller man kan bruge flere spil.
- Lav et talslangespil og læg opgaverne ind imellem tallene. Hvert barn finder – eller bygger evt. i lego – sin egen spillebrik. Der spilles med en terning – gerne en stor skumterning, og det gælder nu om at komme først i mål. Man kan selv lave nye opgaver og forhindringer og putte dem ind i spillet.
- Læg tallene i rækkefølge og kast nu med en terning. Udfaldet på terningen viser hvor mange skridt eller hop barnet skal hoppe frem. Prøv evt. at starte ved slut – og nu gælder øvelsen om at hoppe tilbage på talrækken. Hvem kommer først?
- Hvert barn i klassen får et tal med bagsiden opad. På et bestemt signal skal man vende sit tal og nu gælder det om at stille sig i den rigtige rækkefølge med tallet foran maven.
- Hvert barn i klassen får et tal og vender det med bagsiden opad. Børnene cirkulerer rundt imellem hinanden og bytter tal med hinanden. Sæt evt. musik på. Når musikken stopper – eller på et givent signal, skal børnene vende deres tal og stille sig i den rigtige rækkefølge med tallet foran på maven.
- Læg tallene i den rigtige rækkefølge på gulvet. Vend nogle af tallene med bagsiden opad. Nu skal børnene gå talremsen og sige hvad tallet hedder der er skjult. På denne måde træner børnene tallenes navne.
Placer alle tallene på et afgrænset areal med bagsiden opad. Sæt musik på og lad børnene danse imellem tallene. Når musikken stopper er der en spilstyrer som siger hvilket tal børnene skal finde. Nu gælder det om at være hurtig til at vende tallene og finde det rigtige. Leges bedst med en mindre gruppe eller et makkerpar
‘Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt
i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node.
Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst
& Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med licensgiver.’