Matematikken omkring os
Artikel i “Dansk Præmatur foreningens” Livsbladet skrevet af: Alice Darville
”Matematik handler om at forstå sin omverden og systematisere den lidt”
For nogle år tilbage blev jeg som børnehaveklasseleder meget interesseret i arbejdet med matematik hos de yngste børn i skolen. Det blev for mig starten på spændende projekter og udgivelser – og mit omdrejningspunkt er, og har altid været, en nysgerrighed på, hvordan vi som voksne
kan hjælpe og understøtte børns udvikling på det matematiske område.
I skolen og i børnehaven var der på daværende tidspunkt stor fokus på sproglig opmærksomhed, da vi i Danmark ikke var specielt godt placeret i internationale undersøgelser omkring læseudvikling. Det prægede både debat og udvikling af undervisningsmaterialer og tilgange – hvilket var super fint. Jeg savnede den samme opmærksomhed på det matematiske område.
En inspirationsdag omkring Dunn og Dunn’s læringsstilsteori blev for mig et vendepunkt i egen praksis. Jeg fik øje på muligheder og tilgange, som kunne hjælpe børnenes matematiske forståelse, så det blev sjovere at lære. Efterfølgende fik jeg mulighed for at præge forskellige matematikudgivelser. Min erfaring er, at når vi arbejder med mange måder at lære på, så kan vi hjælpe børnene med at finde den tilgang, som fungere bedst for dem.
Læringsstile og matematik
Læringsstilsteorien peger på, at der kan være mange måder at lære på. Den handler kort om, at der er forskellige elementer, som kan have betydning for, hvordan vi lærer bedst.
Teorien peger bl.a. på, at hver enkelt af os kan have sanser som er ”stærkere” end andre, når det handler om at lære nyt. Hos nogle vil henholdsvis den auditive sans (høre), den visuelle sans (se), den taktile sans (røre) og den kinæstetiske sans (gøre) være stærkest.
Alle benytter alle sanser, men når vi lærer nyt og/eller svært, kan det være en fordel, at bruge tilgange som især understøtter den stærkeste sans – og jo flere sanser vi kan bringe i spil, des større er sandsynligheden for, at vi lærer.
Omkring matematik og matematisk opmærksomhed..
..betyder det, at mange børn vil profitere af, at arbejde med matematikken på mange forskellige måder, hvor så mange sanser som muligt bliver aktiveret. Dvs. at det altså ikke er alle der fanger matematik, når jeg forklarer dig hvad du skal (auditivt), men at der er brug for mange varianter af tilgange omkring et bestemt matematisk område. Konkrete materialer er en stor fordel for mindre børn og med afsæt i at være undersøgende og eksperimenterende og ikke kun arbejde på et abstrakt plan.
Når man fx bygger med klodser, aktiveres både øjne, ører hænder og krop og der er masser af geometri og matematik, der kan komme i spil. Hvilke former har klodserne? Hvor mange sider? Hvilke vinkler? farver osv. Det matematiske sprog og den matematiske forståelse kan stimuleres tidligt i barnets udvikling. Man kan gå på figurjagt i uderummet – hvilke former gemmer der sig i bybilledet, vinduer, fliser, døre osv. fx tage fotos af dem med telefon eller tablet, og tale om hvad de forskellige forme hedder.
Udover at det er rigtig hyggeligt at spille spil med vores børn, så er der igennem den aktivitet masser af matematik. Både kortspil og terningespil og diverse talspil åbner for mange muligheder. Hvor mange øjne viser terningerne? Hvilke tal på kortene er de største? Hvad er rækkefølgen? Hvor mange sider har en terning? Den hyggelige spillestund giver anledning til værdifulde matematiske
snakke.
Digitale spil på tablet eller computer finder mange børn motiverende.
Der findes spil hvor man træner færdigheder. Jeg er selv tilhænger af spil, hvor barnet er producent. I appen: “skriv og læs”, kan man lave sin egen matematikbog med både tekst og billeder. En app som “Geoboard” er en slags digital sømbræt, hvor man kan konstruere forskellige
former. Endelig har Alinea netop udgivet materialet: “Fotomat” hvor børn kan producere egne matematikopgaver. Det er i rollen som producent, at der er mest bibeholdt læring, hvis man ser på læringspyramiden. I det hele taget er det matematiske sprog vigtig at give opmærksomhed.
Jo flere gange matematiske begreber kommer ud af barnets mund, des mere fortrolig bliver det med nye ord. Begreber som ovenover, ved siden af, nedenunder, til højre, til venstre, større end etc., er alle med til at skærpe opmærksomheden.
Shampooflasken står ved siden af bruseren; mælken står på den nederste hylde, bolden ligger under sengen osv. Børn lærer sproget ved at det kommer ud af deres egen mund, og det forudsætter, at vi som voksne har en bevidsthed om at bruge sproget sammen med børnene.
Matematik i hverdagen
Matematikken er altså en måde at forstå sin omverden på og sætte tingene i system. Pernille Pind der er cand. scient. i matematik og fysik definerer matematik, som det der beskæftiger sig med tre spørgsmål:
- Hvor stor?
- Hvor mange?
- Og hvilken form?
Matematik er noget med størrelser, antal og former og noget med at stille spørgsmål. Hun peger på, at vi skal tale meget mere om tal, og ikke så meget om
tælleremser. Som voksen vil det derfor være en god idé, at tage de matematiske briller på og kigge på det virkelig liv sammen med vores børn, og få øje på matematikken.
Vi omgiver os med størrelser og mængder og former.
Simon er højre end sin lillesøster. Han har tabt 4 mælketænder, lillesøster har tabt 2. Hvor mange har de tabt tilsammen (addition) eller hvor mange har han tabt flere end hende (subtraktion). Der er masser af matematik i hverdagen. Når vi sammen med vores børn sætter ord på de ting, som omgiver os, så bliver matematikken til noget naturligt og brugbart, som er en del af børnenes liv, og ikke kun noget abstrakt, som hører til i en bog.
I uderummet vrimler det med tal – fx i husnumre. Hvis vi bor i nr. 8 og ved siden af bor Adam i nr. 6 – er det tal så større eller mindre? Og hvor er nummer 7? Nede ved Netto tager vi bus nr. 3, og hvor mange skridt skal jeg tage hen til min cykel? når jeg skal ringe til min mor skal jeg trykke 8 cifre på telefonen. Nummerplader på bilen – hvor mange af tallene kender du?
Matematik er også farver og mønstre. Når vi spadserer på fortovet er fliserne lagt i et bestemt mønster, i vores tøj er der mønstre, gardiner, på hustagene osv. Vi kan lege med mønstre, når vi laver perleplader eller klipper gækkebreve.
Matematik er tanker omkring abstrakte fænomener. Da jeg underviste i børnehaveklassen, var børnene altid meget optage af uendelighedstegnet – hvad det allerstørste tal var eller det allermindste tal – samt en glæde over, at når man har lært at skrive tallene fra 0 – 9, ja så kan man skrive alle de tal, der findes i hele verden.
Klask et tal
Du skal bruge: 1 fluesmækker pr deltager, talkort, hæftemasse eller tape
- Placer udvalgte talkort på væg i tilfældig orden
- Udstyr deltagerne med hver sin fluesmækker
- Stå med afstand på ca. 2 m til væggen
- Hvem klasker først det tal, som en opråber siger højt
- Kan leges både ude og inde (Kan bruges hvor man klasker en form)
Popcorn
Du skal bruge: Hvide papirstykker ca. 3×3 cm, tusch, popcorn bæger, talkort (fx spillekort)
- Placer talkort fx 1 – 10 på et areal i stue eller udenfor
- Skriv tal på papirstykkerne eller små regnestykker og krøl dem sammen så de ligner popcorn
- Put “popcornene” ned I bægeret
- Alle åber: 1 – 2 – 3 – popcorn og én kaster dem alle op I luften
- Når popcornene ligger på jorden, må man tage ét ad gangen og løbe hen og placer det ved siden af det rigtige resultat.
