GISP! Matematik i første time i morgen….. cykler efter middagsmaden som så ofte før over til Ole. Låner hans matematikhæfte. Hurtigt hjem og skrive af. Afleverer hæftet til Ole næste morgen i skolegården. Hæfterne samles ind og stykkerne rettes. Alle stykker rigtige. Læreren ser længe på mig. Jeg ved det: AFSLØRET! ..Ondt i maven… ”Rud vil du gå op til tavlen og løse denne ligning!” Ingen chance for at blive reddet af klokken…. pinlig laaang pause…. flovt!  Kigger ned i gulvet…. Ja tak, sæt du dig ned igen. Bente vil du?

Jeg havde lige fra 1. klasse haft det svært med tal og jeg følte mig dum. I regne- og
matematiktimerne dagdrømte jeg og tegnede. Jeg har altid elsket at tegne. En dag stod læreren
bag mig og så mig over skulderen, uden jeg opdagede det. Så sagde han stille og opgivende:
”Rud du lærer det aldrig” – Og det var der så ikke noget at gøre ved.

Senere i livet, som skolepædagog, kom jeg ved et tilfælde til at arbejde de sidste år af mit
arbejdsliv på Engelsborgskolen. Den selvsamme skole, som jeg gik på fra 1952 til 1962. Dengang kunne man vælge mellem at få en lussing eller spørgsmålet: ”Skal jeg tale med dine forældre?” Selvfølgelig foretrak man en på kassen. Nu var det en helt forvandlet skole. En dejlig arbejdsplads med dygtige og dejlige kolleger.

De sidste 6 år som skolepædagog havde jeg den store glæde at arbejde sammen med Alice Darville i børnehaveklassen. Her var jeg med til at udvikle: Godtfreds Dyrehandel – et projekt og et undervisningsmaterialer om en sjov måde at lære matematik på. Fantastisk at slutte et arbejdsliv af på den måde inden jeg gik på pension. Og helt fantastisk at opleve børnene glæde sig til at hjælpe Godtfred med at lære at tælle.

En gang Godtfred gerne ville være dyrepasser spurgte direktøren for Zoologisk have om han kunne tælle til tyve. Nej sagde Godtfred. ” Ja, men det kan man jo lære” sagde direktøren og smilede.

Tak til ”Super” Alice for et fantastisk samarbejde.
Kh Rud Bostrøm