Om mig

MIN VISION

Jeg vil være med til at skabe læringsmiljøer, hvor børn, unge og personale trives, udvikler sig og føler sig set.
Den vision afspejler sig i alt, hvad jeg laver – både når jeg samarbejder med organisationer, underviser voksne eller arbejder direkte med børn.

LEGENDE LÆRING

Jeg udvikler lærings- og undervisningsmaterialer og skriver bøger til de yngste børn og til det pædagogiske personale.

Alt mit materiale tager udgangspunkt i, at børn lærer forskelligt – og at leg, spil og involverende aktiviteter skaber de bedste betingelser for læring.

De fleste udgivelser er skabt i samarbejde med dygtige fagfolk inden for feltet.

PRAKSISERFARING

Jeg er uddannet pædagog og lærer med mange års erfaring fra praksis.
Jeg er certificeret i læringsstile, uddannet facilitator og Marte Meo-terapeut – og har arbejdet 15 år på Engelsborgskolen i Lyngby som børnehaveklasseleder, indskolingslærer, koordinator og medudvikler af skolens ressourcecenter med fokus på læring, trivsel og inklusion.

I dag holder jeg kurser, workshops og gennemfører længerevarende udviklingsforløb i både skoler og dagtilbud – nogle gange alene, andre gange i samarbejde med kolleger.

VORES BOG ER UDKOMMET
RUMPÆDAGOG – LÆRINGSMILJØER OG LEGEZONER

Vores bog RUMPÆDAGOG – giver jer et fælles fagsprog og redskaber til at analysere, forstå og forme det sprog, rummene taler i din daginstitution.

I bogen bliver du introduceret for begreber som RUMPÆDAGOGIK, PÆDAGOGISK NUDGING, FARVEPSYKOLOGI og LEGEMOD. Du får værktøjer med 7 trin til et godt læringsmiljø og en praktisk guide til legezoner.

Bliv rumpædagog i dit eget børnehus J – Læs mere om bogen her www.rumpædagog.dk