Tilblivelse

Baggrund for udgivelsen Godtfreds Dyrehandel er blevet til i et samspil med de børn vi har afprøvet historien og materialerne sammen med. Målet er, at arbejde med tal og geometriske former med udgangspunkt i den gode historie og med efterfølgende lege og aktiviteter som vækker nysgerrighed og interesse hos børnene. Efter et års afprøvning satte vi materialet i produktion. Vores ønske er, at andre kan få glæde af materialet og bruge idéerne, som de er – eller måske bare lade sig inspirere og finde på nyt. Det hele begyndte efter en inspirationsdag om Dunn og Dunns læringsstilsterori.

Kort handler teorien om, at børn (og for den sags skyld også voksne) lærer på forskellig måde. Derfor må undervisningen tage udgangspunkt i det enkelte barn. Min kollega og jeg blev så begejstrede over at få teori på en praksis, som vi i et vist omfang udøvede i børnehaveklassen. Den nye viden hjalp os til en større bevidsthed, som gjorde os i stand til at udarbejde et projektforløb, der sigtede mod et specifikt fagligt mål. I det hele taget havde vi svært ved at få ”armene ned” og følte os bare så inspireret til at ville alt for mange ting på én gang. Dunn og Dunn ́s læringsstilsteori er omfattende, og det er vigtigt, at man arbejder med elementerne i et tempo, hvor man selv kan følge med. Ét vidste vi. Vi ville lave vores eget projekt med udgangspunkt i, at børn lærer på forskellig måde, og valget faldt på et matematikprojekt. Vi syntes på det tidspunkt, at der på matematikområdet i børnehaveklassen mangler materiale med en tilgang, hvor matematikbegreber og matematikforståelsen relaterer til børnenes hverdag, og hvor materialet tager hensyn til, at børn lærer forskelligt. Vi valgte at lade ”Den gode historie” være materialets bærende element.

Den handler hovedsaligt om Dyrehandler Godtfred, der har nogle problemer med tal – noget børnene kan identificere sig med. Mange børn i seks-syvårsalderen er meget optaget af kæledyr, så vi var sikre på, at netop dette emne ville vække interesse. Oplæsningen for hele gruppen giver mulighed for dialog, og så kan fortællingen være med til at gøre det abstrakte konkret. Den fælles historie, og det at blive ”sulten”på, hvad der sker næste gang, er motiverende for ny læring. Min kollega er en rigtig dygtig tegner, så han gik i gang med at lave skitser til vores idé. I fællesskab fandt vi frem til, hvordan persongalleriet skulle se ud, hvilke karakterer de havde, og hvordan hele projektet skulle bygges op.

En vigtig del af Dunn og Dunn ́s læringsstilsteori tager udgangspunkt i, at nogle børnhovedsagligt lærer holistisk: helheden først, og andre lærer analytisk: trin for trin. Et andet udgangspunkt er, at nogle børn lærer bedst ved at arbejde med”stoffet”auditivt (med ørene), visuelt (med øjnene), taktilt (med hænderne) eller kropskinæstetisk (med kroppen)deperceptuelle strenge. Dette udgangspunkt er specielt vigtigt, når det handler om læring af nyt og svært stof og det er også lagt til grund for arbejdet med Godtfreds Dyrehandel. Ud over oplæsningsbogen om Godtfreds Dyrehandel består materialet bl.a. af en planche, der kan åbnes. På forsidefløjene vises dyrehandlen udefra, og indeni er der tegnet burer og terrarier, som har forskellige geometriske former. Vi har valgt en cirkel, en trekant, et kvadrat og et rektangel. På en lille planche er der et billede af Godtfred, som står bag sin disk. Her kan man se de ting, han sælger i butikken, spejle, fiskenet en lup m.m., også disse ting har forskellige geometriske former. Materialet omfatter også en mappe, og heri er der bl.a. laminerede ark med 20 forskellige dyrearter, og hver dyreart er repræsentant for et tal. Efterhånden som kapitlerne bliver læst højt, ”flytter” der et nyt dyr ind i butikken. Dyrene er på forhånd klippet ud og kan nu sættes fast med hæftemasse på planchen med dyrehandlen. På planchen er der også et ur. Sammen med børnene finder man ud af på hvilket tidspunkt af dagen historien foregår, og nu kan et barn eller den voksne med en overheadtusch tegne stor og lille viser ind på uret. På den måde får man en god snak om klokken og om hvordan de to visere skal stå i forhold til hinanden.

I mappen er der også en idébank, der indeholder aktiviteter og værksteder, som kan bruges med hele klassen, eller børnene kan arbejde i værksteder i forhold til deres stærkeste streng – altså auditivt, visuelt, taktilt eller kinæstetisk. Idéen er, at når børnene har hørt historien i fællesskab, så skal de arbejde og fordybe sig i de værksteder, som den voksne har forberedt og udbyder den pågældende dag. Forslagene i denne manual kan bruges i værkstederne, men mange af dem kan også bruges med en samlet børnegruppe. Som børnehaveklasseleder har jeg selv savnet en samling af forslag til undervisning i matematik med specifikt udgangspunkt i, at børn lærer forskelligt. Derfor disse forslag – nogle er sikkert gamle kendinge. I projektet er der opstillet klare faglige mål. Når børnene har arbejdet med Godtfreds Dyrehandel, skal de kunne genkende og gengive tallene fra 1 til 20 i en vilkårlig rækkefølge og være fortrolige med fire geometriske former – en cirkel, en
trekant, et kvadrat og et rektangel. Underordnet får børnene kendskab til klokken, og der arbejdes med begreber: over, under, ved siden af, højre, venstre osv. Vejledningen gives forslag til, hvordan man kan arbejde med synlig læring og evaluering.

Der kommer børn i børnehaveklassen, som har ”helt styr” på tallene fra 1 til 20 og måske endnu højere tal, men vores erfaring er, at det slet ikke har været et problem. Disse børn har været mindst lige så engagerede, og vi har i værkstederne givet dem nogle andre udfordringer. Og så har denne gruppe også været gode hjælpere og instruktører og til at fremstille spil og andre materialer

Scroll to top